I snart 30 dage har muslimer verden over fastet fra solopgang til solnedgang. Mange har også bedt flere bønner, end de plejer, og mange aftener er de samledes med familien for at bryde fasten sammen ved solnedgang og læse i Koranen.

Men en af de nærmeste dage slutter den muslimske fastemåned, ramadan, den niende måned i den islamiske kalender. Det markerer muslimer verden over ved at samles til bøn i moskeen, hvorefter de tager på besøg hos familiemedlemmer og slægtninge og udveksler gaver og gode ønsker. Alle er iført nyt tøj, og børnene får slik og legetøj.

- Eid al-Fitr er en af de mest glædelige begivenheder på hele året for mig. Alle deltager i bønnen og sammenkomsten, uanset om de har fastet eller ej. Man glæder sig sammen, og inden bønnen om morgenen giver man penge til de fattige, siger Sami Kücükakin, muslim med tyrkiske rødder og formand for Muslimernes Fællesråd, den største samarbejdsorganisation for muslimer i Danmark.

Mændene går i moské, kvinderne laver morgenmad

- Som regel går mændene i moskeen, mens kvinderne er derhjemme og forbereder morgenmaden. Efter bønnen samles man så til et fælles morgenmåltid hos familiens ældste mandlige medlem, som i min familie er min far.

- Vi kysser hans hånd, og alle hilser på hinanden. Så spiser vi sammen, og så går vi på besøg hos andre familiemedlemmer og slægtninge. Senere på dagen samles vi igen til et måltid. Vi spiser retter fra vores hjemland, men vi passer på ikke at overdrive, for maven kan ikke tåle alt for meget mad og for mange søde sager efter en måneds faste, siger han.

Han tilføjer, at ved den fælles bøn om morgenen er der plads til alle, og ingen spørger hinanden, om de har overholdt fasten.

- Fællesskabet er det vigtigste. Personer, som har været i konflikt, forsoner sig, for alle er glade for, at de har gennemlevet ramadanen, og i løbet af fasteperioden tænker man mere over sine gerninger. Eid et er en familiefest ligesom julen, hvor samværet er det vigtigste, siger han.

Eid og jul handler om fællesskab

Sammenligningen mellem jul og Eid al-Fitr er bestemt relevant, mener Nadia Jul Jeldtoft, der er ph.d. i Religionssociologi og Minoritetsstudier og især har forsket i hverdagsreligiøsitet hos muslimer i Danmark, Tyskland og USA.

- Eid al-Fitr er en højtid, som har meget med tradition og kultur og vaner at gør. Her deltager stort set alle, uanset om de har fastet, og uanset om de til daglig har nogen tilknytning til en moske eller i øvrigt beder de fem daglige bønner, hvilket mange jo ikke gør. Men mange beder i løbet af ramadanen, fordi fællesskabet giver mening for dem, og nok også fordi det siges, at de bønner, man beder under ramadanen, har større vægt end andre bønner, siger hun.

Hun påpeger, at ritualerne i islam generelt betoner fællesskabet, og det gælder også eid-festen.

- Bønnen, der indleder festen, samler muslimer på tværs af de skel, der ellers kan dele dem. Her deltager børn, unge og ældre, og man er meget bevidst om fællesskabet på tværs af demografiske, sociale og økonomiske forskelle. I fasteperioden bliver man også mindet om de fattige, som man giver et måltid til i forbindelse med dens afslutning. Så eid er både en familiefest og en markering af det globale muslimske fællesskab Ligheden betones, ligesom ved pilgrimsfærden, hvor alle er iklædt hvidt tøj og bevæger sig rundt om Kabaen i Mekka som én krop. Ritualer skaber fællesskab, og derfor ser vi, at eid og jul fejres af mange, som ellers ikke deltager i religiøse ritualer, siger hun.

Svært at gøre eid til noget stort

Nadia Jul Jeldtoft tilføjer, at en del af de muslimer, hun interviewede i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, ikke praktiserede islam i særlig grad til daglig, men gerne deltog i eid-festligheder og for nogles vedkommende også fejrede jul ved at give deres børn gaver, spise and og pynte juletræ.

- En del af dem beskrev, at de fejrede højtiderne for hyggens skyld og for at glæde børnene, og det var i høj grad pragmatiske hensyn, der afgjorde, hvor meget de gjorde ud af eid og jul. Nogle beskrev, at det var svært at gøre eid til lige så stor en begivenhed, som de selv havde oplevet som børn, hvilket nok bl.a. hænger sammen med, at der blandt 1. generation af indvandrere var flere hjemmegående kvinder, som har haft tid til at tilberede mad og være samlingspunkt, siger hun.

Heldigt at eid falder i ferien

Sami Kücükakin forklarer, at det for muslimer i Danmark er vigtigt at give traditionerne omkring ramadan og eid videre til deres børn, men at det er en udfordring i et samfund, hvor muslimer udgør et mindretal og eid fx ikke er national helligdag.

- Jeg synes ikke, at vi som muslimer skal stille krav om, at eid bliver national helligdag. Men det er klart, at det kan være svært at skabe samme stemning omkring eid, når den falder på en hverdag. Derfor er det godt, når skoler og børnehaver markerer eid og evt. giver børnene en fridag. I år er vi heldige, fordi eid falder i ferietiden, hvor børnene har fri fra skole, og hvor mange også kan rejse ned til familien i eksempelvis Tyrkiet og fejre eid med dem, siger Sami Kücükakin, som dog selv foretrækker at blive i Danmark til eid.

Højtid kan miste betydning

Nadia Jul Jeldtoft vurderer, at netop de manglende institutionelle rammer omkring eid kan betyde, at højtiden på sigt bliver mindre betydningsfuld for danske muslimer.

- Men især i de større byer arrangerer muslimske organisationer jo eid-fester i sportshaller og lignende, og det er med til at skabe nogle rammer, som ritualerne kan trives i. For mange i den yngre generation er det den slags, der skal til, hvis de skal prioritere at fejre eid. Ritualer har brug for store rammer og store fortællinger. Det er også derfor, så mange danskere vælger at få deres børn døbt i kirken, selv om de måske ikke tror på Gud. Rammerne skaber den kontekst, der giver ritualet mening, og sådan er det også med eid, siger hun.