Tophistorier

Vesten og Rusland slås økonomisk ved at tage værdier fra hinanden
Krigen mellem Rusland og Ukraine foregår ikke på slagmarken alene, det er i høj grad også en økonomisk krig mellem Rusland og Ukraines vestlige alliancer. Det skriver Politiken mandag. Vesten har søsat en lang række økonomiske sanktioner mod Rusland, og Kreml har ifølge Financial Times forberedt lovgivning, der tillader russisk overtagelse af vestlige virksomheder for derefter at tvangssælge dem til spotpris til russere. USA arbejder til gengæld på et lovforslag, der skal gøre det muligt at beslaglægge russiske værdier, som derefter overføres til Ukraine. EU meddelte i februar, at man ville stræbe efter at benytte indefrosne russiske værdier i overensstemmelse med EU's og internationale love til genopbygning af Ukraine.Propagandakrig anvendes i stor stil, særligt fra Ruslands side, blandt andet ved at infiltrere vestlige medier, skriver Politiken mandag. Senest har flere franske medier oplevet, at der er skrevet artikler, der skulle sætte Ukraine i et dårligt lys på falske hjemmesider, der ligner de pågældende avisers. Den franske udenrigsminister, Catherine Colonna, var efterfølgende ude med en udtalelse: "De franske myndigheder har afsløret eksistensen af en internetkampagne mod Frankrig med manipulerede informationer. Deltagerne i den er russere ... og instanser tilknyttet den russiske stat har deltaget ved at udbrede falske informationer", lød det fra ministeren i sidste uge. Den franske regering mener, der er tale om systematisk forsøg på manipulation fra russisk side og har registreret 355 hackede domænenavne med tilknytning til medier og kommunikation. Propagandaen ses også i russiske medier, hvor udlægninger af krigen beskrives anderledes end i vestlige medier, bl.a. at NATO-landenes oprustning går ud over velfærden og bringer økonomien i fare. "Det er en operation, som er godt udformet og gennemført af folk, som har tænkt længe over, hvad de gør", siger kilder i det franske generalsekretariat for forsvar og national sikkerhed (SGDSN) til Le Monde. "Et andet mål synes at få nogle til at tro, at der er en folkelig støtte til Rusland inden for EU", hedder det fra SGDSN.

Debatten om den kommende Nato-generalsekretær har fyldt meget forud for topmødet i juli. Generalsekretæren vil skulle forholde sig til nogle vigtige punkter, ifølge flere eksperter i sikkerhedspolitik. Det skriver Information lørdag. Ukraines og Georgiens ansøgninger har været på dagsordenen siden 2008, og det spørgsmål er "ikke ligefrem blevet mindre besværligt, som tiden er gået," bemærker Lise Wiederholt Christensen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. På topmødet i Madrid sidste år blev det besluttet, at Nato's indsatsstyrke skal øges fra 40.000 til 300.000 soldater, hvilket vil være en kæmpe opgave. "At få sådan en styrke til at være klar ret hurtigt, kræver jo både mandskab og enorme investeringer. Det tror jeg, NATO vil have problemer med at få sat hurtigt i søen," siger Rasmus Brun Pedersen, som er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i sikkerhedspolitik. Rasmus Brun Pedersen peger ligeledes på "krisehåndtering", såsom migrationsstrømmene sydfra samt fremtidige følger af klimaforandringerne. Nato har typisk været associeret med "krudt og kugler-delen", men der er også et ønske om at Nato skal håndtere sådanne kriser, og gerne i samarbejde med EU. Lise Wiederholt Christensen siger, at NATO lige nu har en strategi, som går på to ben: Det ene fokuserer på Rusland, det andet på terrorisme. "Lige nu er der entydigt en prioritering imod øst og Rusland, men hvis der kommer et terrorangreb, kan det ændre dynamikken," siger hun. En anden trussel mod Nato-alliancen er Donald Trump. Hans hårde retorik og truslen om at USA ville vende ryggen til Nato, lurer stadig i baggrunden, nu hvor han stiller op til næste præsidentvalg. "Selv hvis Donald Trump ikke bliver præsident igen, kan udviklingen i USA stadig skabe problemer i alliancen," understreger den tidligere NATO-ambassadør og tidligere ambassadør i Rusland Carsten Søndergaard. Eksperterne er enige om, at en af de første opgaver, der skal tages fat på, er Natos økonomi. Særligt europæerne skal til lommerne, så vi ikke længere er så afhængige af USA. Henrik Lindbo Larsen, seniorforsker ved Center for Sikkerhedsstudier på ETH Zürich, er enig i, at de europæiske NATO-lande bliver nødt til at "tage deres eget forsvar seriøst". Det vil være "pinligt, hvis Europa ikke kan afskrække Rusland" - ikke mindst efter vi har set, hvor relativt svag den russiske hær har vist sig at være. I sådant et scenarie vil USA kun fungere som partner, mens det konventionelle forsvar er Europas eget ansvar.

Berlingske skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Ukraine får formentlig ikke en dato for et NATO-medlemskab af alliancen på det kommende topmøde i midten af juli i Vilnius. Ukraine er i krig, og derfor kan det ikke komme på tale, selvom ukrainerne klart fortjener det. [...] Ukraine hører hjemme både i EU og i NATO. [...] Ukrainerne har selv udtrykt det klart. "Ukraine er det land i verden, der har mest erfaring i at høre ordet nej fra NATO. Vi behøver klarhed over, at et ukrainsk medlemskab af alliancen er uafvendelig, og at det ikke vil blive en eller anden form for forhandlingstaktik." [...] Som det er blevet sagt tusind gange. Ukraines krig er Vestens krig. Det handler dybest set om retten til selvbestemmelse og retten til at leve i fred og frihed inden for anerkendte grænser. Hvis Putin fornemmer, at Vesten er ved at blive bløde, risikerer vi, at han vinder. Derfor er topmødet måske det vigtigste i årtier. For hvis solidariteten med Ukraine svigter, har vi svigtet vores egne idealer."

Berlingske lørdag bringer en analyse af Bent Winther, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Mette Frederiksen sluttede den politiske sæson i dur, den lyse optimistiske toneart som passer så godt til den bornholmske sommer. Mentalt er statsministeren ved at vende hjem, hun bliver næppe generalsekretær i NATO i denne omgang, fordi Jens Stoltenberg tegner til at blive forlænget i jobbet frem til næste sommer. Ifølge norske medier har USA’s præsident, Joe Biden, bedt ham om at fortsætte som generalsekretær lidt i endnu. [...] Mette Frederiksens flirt med topposten i NATO har slået skår i regeringssamarbejder og fået en fløjkrig i Socialdemokratiet til at blusse op. [...] Hvis besættelsen af NATO-posten udskydes, skal der næste sommer ud over den også besættes posterne som formand for EU-Kommissionen, EU’s post som "udenrigsminister", formand for Det Europæiske Råd og for Europa-Parlamentet. [...] Mette Frederiksen har i mange år været en mester i at skifte position og identitet. [...] Hun blev kaldt for den mest EU-kritiske danske statsminister, indtil hun omfavnede Den Europæiske Union og ville trække kongeriget ind i hjertet af Europa. [...] Nu skal hun formentlig bruge en del af sommeren på at forberede en storoffensiv, en genstart af den kriseramte regering i efteråret. Og et nyt hamskifte."

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Det kan aldrig blive en amerikaner, og det bliver ikke statsminister Mette Frederiksen (S), når Nato på topmødet i Litauens hovedstad, Vilnius, i juli ventes at træffe beslutning om, hvem alliancens næste generalsekretær skal være. [...] Hendes anbefaling af Jens Stoltenberg er også en nøgtern politisk analyse af, hvad der er det rette valg, hvis det i Nato og hensynet til europæiske sikkerhed handler om noget mere end om nogen. [...] Hvorfor er Stoltenberg det rette valg? For det første har han vist sikkert lederskab i alliancens to største kriser i dette århundrede - valget af Donald Trump som USA's præsident i 2016 og Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar sidste år. Trump var alliancens historisk største indre fjende nogensinde, og Rusland er i dag alliancens entydige ydre fjende. På Stoltenbergs vagt er begge kriser håndteret eksemplarisk. Hvis Nato skulle finde en ny generalsekretær denne sommer, ville det samtidig puste til indre, politiske konfliktlinjer i Nato, som det ikke gavner hensynet til Europas sikkerhed at sætte ild til nu. [...] I går opfordrede Joe Biden Stoltenberg til at tage et år mere. Dermed er beslutningen truffet, og den er klog."
Politiken, man, s. 8, 9; Berlingske, lør, s. 2, 9; Information, lør, s. 6-10; Kristeligt Dagblad, lør, s. 1 (19.06.2023)

Hård kritik af kystvagt, der lod migranter drive i døden
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om det tragiske forlis ud for Grækenland i sidste uge. Ulykken anses som en af de største migrantkatastrofer i det seneste årti hvor hundredvis forventes døde, primært børn og kvinder, skriver Berlingske lørdag. Flere menneskerettighedsorganisationer mener, at det er en naturlig konsekvens af EU's hårde migrant- og flygtningepolitik, der får kystvagter til at ignorere eller sende flygtningebådene tilbage på havet. Den græske kystvagt er blevet kritiseret for at ignorere, at båden ikke var sødygtig, samt at der ikke var redningsudstyr ombord. Og den græske kystvagt er adskillige gange blevet anklaget for ulovlige pushbacks. Alligevel hyldes både Grækenland og Italien for indsatsen mod de illegale flygtninge. Den græske regering har erklæret landesorg i tre dage som følge af katastrofen, og ni bagmænd, der arrangerede bådsmuglingen, er blevet anholdt. Ifølge Frontex blev der i årets første fire måneder opdaget 42. 165 migranter, der passerede grænsen til EU ulovligt – alene på ruten via Middelhavet til Italien.

Information skriver, at det anslås, at skibet havde mellem 500 og 750 flygtninge ombord, hvoraf op mod 100 var børn. Indtil videre er blot 104 overlevende bjærget. Beskyldningerne fyger gennem luften. EU peger på skruppelløse menneskesmuglere. NGO'er, migrationseksperter og oppositionspolitikere anklager Fort Europa og den restriktive indvandringspolitik for at tvinge folk, der er på flugt, til at vælge farligere ruter i deres søgen mod Europa. EU "har gjort en ekstraordinær stor indsats for at lukke alle ruter for børn og deres familier, som søger sikkerhed i Europa. Ofte er deres eneste mulighed at tage ud på farlige rejser med båd, og det uundgåelige og dødelige resultat er tragedier som dette forlis", lyder det fra Daniel Gorevan fra Red Barnet. Den tidligere græske premierminister og nuværende oppositionsleder Alexis Tsipras fra venstrefløjspartiet Syriza kritiserede skarpt EU under et besøg i Kalamata. "Denne hændelse viser på tydeligste vis EU's manglende evne til at fremme en struktureret flygtningepolitik, der har menneskeliv som første prioritet," sagde han. "Den politik, som Europa fører, bærer en stor del af skylden. Det er en politik, der har omdannet Middelhavet til en gravplads."

Politiken lørdag bringer et interview med Enhedslistens ordfører Rosa Lund. Hun mener, at der kan igangsættes flere tiltag for at forhindre flygtningens tur over Middelhavet. Danmark skal tage flere kvoteflygtninge, FN skal lave sikre veje til Europa, flygtninge skal fordeles mellem EU-landene, og flygtninge skal kunne søge asyl på danske ambassader. Hun ønsker ikke at sætte tal på flygtningekvoten.

Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Søndag tonede kommissionsformand i EU, Ursula von der Leyen, Hollands premierminister, Mark Rutte, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, frem i Tunesiens hovedstad. "Team Europe", som von der Leyen havde navndøbt trioen, var rejst til landet for at møde præsident Kais Saied og tale om det stigende migrationspres mod Europa. [...] Nu ønsker EU at øge den økonomiske støtte til landet, så man kan forhindre migrantstrømmen. Von der Leyen præsenterede en pakke med 900 millioner euro i langsigtet bistand svarende til 6,7 milliarder kroner, 1,1 milliard kroner til budgetstøtte og næsten 750 millioner kroner årligt til grænseforvaltning. [...] Kais Saied har indtil nu afvist, at Tunesien "skal være Europas grænsevagt" som Libyen og Tyrkiet. [...] Men hvis EU reelt interesserede sig for landets udvikling, burde de tre markante profiler have besøgt landet langt tidligere og forsøgt at gøre noget ved den skrantende økonomi. [...] Derfor kan det ikke komme bag på EU, at der var en risiko for, at en migrantkrise lurede. [...] Et andet lag til EU's besøg er det paradoksale i, at de tre på intet tidspunkt nævnte Kais Saieds magtovertagelse for snart to år siden, og ikke mindst det faktum, at han selv har spillet en rolle i den voksende migrantstrøm mod Europa. [...] Man må spørge sig selv, om man ikke bør imødekomme problemerne ved Europas ydre grænser, inden det er gået helt galt. Man kan håbe, at Team Europe vågner op noget tidligere en anden gang."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger. Han skriver blandt andet: "Vi har netop passeret 40-årsdagen for udlændingeloven anno 1983, og det er som at se tilbage på krydsningen af Rubicon. Terningerne blev kastet, og siden har muslimiseringen af Danmark og resten af Vesteuropa udviklet sig til en tragedie i flere akter. [...] Således skal EU's nye migrationspagt fremover tvangsfordele karavaner af migranter til de enkelte medlemsstater, der er prisgivet denne form for socialisme. I stedet for at standse trafikken over Middelhavet lokker de flere til med kvoter og det, bureaukraterne kalder "forpligtende solidaritet". Det lyder naturligvis også pænere end etnisk forandring af Europa."

Børsen skriver i politisk indsigt af Helle Ib, politisk redaktør, blandt andet: "Onsdag kæntrede et flygtningeskib, fyldt til randen med migranter, ud for Grækenlands kyst. [...] Skibet var på vej fra Libyen til Italien, og mens organisationer strides om, hvorvidt der blev sat hurtigt nok ind for at hjælpe de nødstedte mennesker, efterlyste de græske myndigheder endnu en gang hjælp fra EU-landene til at acceptere reelle flygtninge: “Lige nu er det smuglerne, som bestemmer, hvem der kommer til Europa,” lød det på BBC fra Yiorgos Michaelidis, talsmand fra det græske ministerium for migration. [...] Ulykken fandt sted få dage efter, EU-landene opnåede en vis enighed om håndtering af flygtningestrømmene. [...] Før EU-aftalen åbnede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) for en opsigtsvækkende mulig udmøntning af SVM's mål om at etablere et modtagecenter uden for Europa, etableret af EU eller i samarbejde med en række andre lande. [...] Men hvor regeringen i et muligt helt nyt samarbejde med udvalgte lande ville være åben for en solidarisk kvotemodel, så mennesker, der var vurderet berettiget til asyl - på et center uden for EU - kunne fordeles: "Hvis man kan finde en løsning, hvor det giver mening, at man på en eller anden måde har et vist antal, som får den beskyttelse og kommer til Europa og så bliver fordelt, og vi så tager vores andel, så synes jeg også, at det vil have meget for sig," sagde ministeren. Han påpegede, at et EU-kvotesystem så kunne træde i stedet for de kvoteflygtninge, Danmark tager via FN. [...] De Radikale med Martin Lidegaard i spidsen, der længe har anbefalet EU-løsninger frem for dansk sologang, men også Moderaternes medlem af EU-Parlamentet, den tidligere Venstre-mand, Bergur Løkke Rasmussen reagerede på DR med et håb om, at "Danmark tilslutter sig så meget som muligt": "Det er hele ræsonnementet i EU-samarbejdet, at vi arbejder sammen og løfter i flok," sagde han."

Information bringer en kommentar af Nina Söder, jordemoder i Læger uden Grænser. Hun skriver blandt andet: "Jeg har brugt et halvt år som jordemoder på Lesbos. Jeg har dokumenteret hvert lille ar på flygtninges kroppe, hørt historier om seksuel vold, og jeg har ikke mødt én velfærdsflygtning. Hvordan er det, vi behandler mennesker, som søger mod Europa for at komme i sikkerhed? [...] De mennesker, der søger mod Europa, ved, hvor meget en flugt over Middelhavet kræver. De ved, at de risikerer deres liv. Derfor vidner det om enorm desperation, når de alligevel forlader deres hjem og sætter sig i usikre både. [...] Det er mit håb, at EU også når et punkt, hvor man indser, at det er mennesker - og at man ikke kan differentiere mellem menneskeliv. Et punkt, hvor EU begynder at tage ansvar og finder løsninger frem for at lukke øjnene for det, der sker ved de europæiske grænser. Men efter mine oplevelser på Lesbos er jeg ikke så optimistisk omkring det håb."
Berlingske, lør, s. 12-13; Information, lør, s. 8-9, 19, 24; Politiken, lør, s. 12; Jyllands-Posten, søn, s. 44; Børsen, lør, s. 12-15 (19.06.2023)

Prioriterede historier

“Techgiganterne er på mange måder meget umodne”
Weekendens og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om kunstig intelligens og regulering af tech-giganter: Politiken bringer søndag et interview med Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital transformation ved CBS, medlem af Dataetisk råd, samt formand for regeringens ekspertgruppe vedrørende tech-giganter. I interviewet argumenterer Mikkel Flyverbom for, at eftersom det nødvendige opgør med tech-industrien skal fløjtes i gang før eller siden, så kan det lige så godt ske nu. Den danske regering har adopteret alle tech-gigant ekspertgruppens forslag til indgreb mod tech-industrien. Det mest kontroversielle af forslagene er et forbud mod målrettede reklamer baseret på personlige reklamer. På spørgsmålet om sådan et forslag i det hele taget er gennemførligt i Danmark, svarer Mikkel Flyverbom: "Hvis du spørger, om det kan gennemføres alene i Danmark, så kan det selvfølgelig ikke. Men det kan måske lykkes i et EU-spor. Det var faktisk på bordet, da DSA (EU-loven om digitale tjenester, red.) blev forhandlet, men det blev på en eller anden måde skrevet ud," siger Mikkel Flyverbom. Forslaget er et angreb mod tech-selskabernes forretningsmodel og et af deres største indtjeningsområder, men Mikkel Flyverbom, kalder det et forsøg på at løse et problem, som på sigt bør løses. Mikkel Flyverbom frygter ikke, at Google og Meta vil forlade Danmark eller Europa, hvis deres nuværende forretningsgrundlag fjernes. "Jeg tænker, at der stadig kan være en plads til dem. Det ville bare være en anden og måske mindre dominerende plads, end de har i dag. Det vil skabe mulighed for, at andre typer af virksomheder og tjenester kunne få en chance. Den langsigtede ambition er at rydde op i dele af tech-landskabet og skabe plads til nogle andre former for virksomheder, måske europæiske, der tjener penge på andre måder end ved at høste personoplysninger," forklarer Mikkel Flyverbom.

Børsen skriver søndag, at der var interesse for debatter om kunstig intelligens på dette års folkemøde på Bornholm. Få dage før Folkemødet blev Europa-Parlamentets mandat til den kommende forordning om kunstig intelligens stemt igennem. Under en debat om, hvordan Europa kommer med i det teknologiske kapløb, sagde Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, at forhåbningen er, at lovgivningen er på plads inden jul. Margrethe Vestager, EU-kommissær, har dog tidligere fortalt, at der kan gå op til tre år, før lovgivningen er endeligt implementeret. "Kunstig intelligens rummer et kolossalt potentiale. Men jeg er bekymret for, at alt det, der foregår online som Chat GPT, kan være en trussel, fordi hvis vi til sidst ikke kan stole på, hvad der foregår online, så ødelægger vi tilliden mellem mennesker og vores demokrati, og derfor er det vigtigt, at vi regulerer det," sagde Christel Schaldemose. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, deltog også i debatten. Han konstaterede, at lovgivningen ofte halser efter den teknologiske udvikling. Microsoft deltog i flere af folkemødets teknologidebatter, og tech-giganten ytrede gentagne gange, at man så frem til den kommende regulering fra EU.

Jyllands-Posten beretter fra det debatmøde på Folkemødet på Bornholm, som TikTok havde inviteret til. På debatmødet mente Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, at TikTok ikke er sikkert nok. "Jeg har mødt alle platformene efterhånden, og de synes jo hver især, at de allerede lever op til alt det, de skal, og den eksisterende lovgivning, så der er ikke noget at komme efter. Det er det, de alle siger. Jeg ved fra de samtaler, jeg har med EU-Kommissionen, at de har lange lister over samtlige af de store platforme og ting, de vil forholde sig til den dag, reglerne skal overholdes, og det er jo en indikation på, at der er problemer, som ikke er ordnet endnu," sagde Christel Schaldemose, som har været chefforhandler på EU´s lovpakke Digital Services Act (DSA).

I debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver: Birgitte Vind (S) medlem af Folketinget og medlem af Udvalget for digitalisering og it, og Astrid Krag (S) medlem af Folketinget og børneordfører, blandt andet: "I Socialdemokratiet ser vi tech-giganternes ukontrollerede kontakt til og indflydelse på vores børn som en af de største trusler for vores samfund, demokrati, sammenhængskraft og vigtigst af alt for vores børns trivsel. Vi skal have tøjlet tech-giganterne. Vinde kontrollen tilbage. For nylig behandlede medlemmer af Folketinget et borgerforslag, der i sin essens handler om at standse tech-giganternes ukontrollerede indflydelse på danske børn og unge. En del af anbefalingerne i borgerforslaget vil blive, eller reguleres allerede i dag, af europæisk lovgivning, eksempelvis forordningen om kunstig intelligens eller forordningen om digitale tjenester. Væsentlige dele af beslutningsforslaget vil allerede til august blive adresseret, når forordningen om digitale tjenester træder i kraft for de 17 største sociale platforme og de to største søgemaskiner. Blandt andet i forhold til moderation af indhold og nedtagning af ulovligt indhold, forbud mod målrettet markedsføring til mindreårige baseret på profilering og begrænsninger for manipulerende designpraksisser. [...] I Socialdemokratiet ønsker vi også at se på aldersgrænsen for, hvornår man er gammel nok til at dele data med tech-giganterne. I dag er aldersgrænsen 13 år. Vi vil gerne diskutere, om den skal hæves. Hvorfor ikke hæve alderen til f.eks. 16 år? Som EU faktisk tillader. Vi ønsker også at undersøge mulighederne for kvalitetssikring af de onlineprodukter, børn møder på nettet. [...] Noget skal der ske. Og noget kommer til at ske. Noget kan vi selv gøre som lille land, andet skal vi gøre sammen med EU."

I en kronik i Politiken skriver Christine Sørensen, Politisk chef for Google i Norden, blandt andet: "AI er på alles læber lige nu. Alene de seneste par måneder har der været flere Google-søgninger på kunstig intelligens end nogensinde før. [...] For ukrainske flygtninge i Danmark er Google Translate blevet en nøgle til de danske fællesskaber, og de fleste finder information i søgemaskinen dagligt eller den hurtigste eller grønneste rute gennem trafikken i Maps. [...] Lige nu accelererer teknologien for alvor - både i formåen og tilgængelighed. Det betyder et væld af nye ai-baserede muligheder for at forbedre kloden og milliarder af liv. Det betyder også et væld af muligheder for det modsatte. Og det er nu, at vi som borgere og samfund skal gøre os klart, hvilken vej toget skal køre, og hvordan vi holder det på sporet. [...] Som teknologifirma bliver vi nødt til at holde fast i at skulle tænke stort og uden for gængse rammer - det er sådan innovation sker. Men i forhold til ai er det vigtigere end nogensinde, at vi sætter nogle klare “checks and balances” ind helt fra første kodelinje. Innovation må og skal ske med indbygget ansvarlighed, analyse og afvejning af risici. Tilbage i 2018 var Google de første til at binde udviklingen af kunstig intelligens op på et sæt fundamentale etiske retningslinjer - syv konkrete ai-principper. [...] Men Google kan ikke stå alene. Som samfund har vi brug for, at både industri, forskning og civilsamfund på tværs af verdensdele bakker op om ansvarlig ai-innovation. [...] EU er allerede godt i gang med den såkaldte “AI Act”, og Danmark kan spille en central rolle i at holde kursen mod fælles, internationale rammer, der hverken kvæler innovationen eller giver los for hovedløs udvikling for udviklingens skyld. Ai er alt for vigtigt til ikke at regulere - og alt for vigtigt til ikke at regulere klogt. [...] For et par uger siden var jeg til møde i Stockholm med Googles topchef, Sundar Pichai. [...] Rundt om bordet sad europæiske regeringsledere, virksomhedsspidser og akademiske fyrtårne. Samtalen gik på fremtiden for kunstig intelligens, og alle ville høre, hvad Pichai egentlig har tænkt sig med denne banebrydende teknologi. Stemningen om bordet var dobbelt: For på den ene side vil Europa ikke sakke bagud i forhold til USA og Kina i det teknologiske kapløb, men på den anden side er der et skarpt blik på teknologiens negative konsekvenser - at farten løber fra ansvar og sikkerhed. [...] Da forsamlingen i Stockholm spurgte Sundar Pichai, om han selv er bekymret for ai's fremtid, svarede han et klart: “JA!” Han er bekymret for misbrug, uforudsete konsekvenser og etisk styring, og derfor orienterer han sig ofte blandt de allermest skeptiske i verden. Men han er samtidig svimlende optimistisk over alle de muligheder for det bedre, der ligger forude."

I en kommentar i Politiken skriver Amalie Kestler, journalist på avisen, blandt andet: "Tænk, hvad AI kan bidrage med på sigt, når det kommer til at finde løsninger inden for sundhedsvidenskaben. Vi kommer til at arbejde mere effektivt, leve endnu længere og sundere ved hjælp af robotternes kunnen. I al fald dem, der har adgang til tjenesterne. [...] Hvilket bringer mig til det negative: For vi ser på sigt ind i en potentiel omkalfatring af hele samfundssystemer. Ikke mindst af verdens arbejdsmarked, med tilhørende ulighed af potentielt enorme dimensioner. Økonomisk teori vil tilsige, at når nogle jobs forsvinder, kommer andre bare til. Og sådan har det jo også i høj grad været. [...] Spørgsmålet er nu, om arbejdsudbuddet i en fremtid med AI vil være i stand til at ændre sig så hurtigt, som efterspørgslen forsvinder? [...] Tilbage står, at vi ikke er magtesløse. Vi kan handle, og vi skal handle. Der er brug for politikere, der som Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager træder i karakter og sætter regler og rammer for udviklingen og sikrer, at virksomheder ikke misbruger deres dominerende stilling. EU viser i høj grad sit værd i disse år, og i denne uge tog unionen et stort skridt nærmere en aftale om en ny lovgivning om kunstig intelligens, der skal sikre fælles spilleregler på området. Det er der brug for, men lovgivningen vil være mindst to år undervejs. Debatten i Danmark må ikke gå i stå i mellemtiden. Her bør den også handle om, hvordan vi håndterer forandringerne på måder, som understøtter frie, lige velfærdssamfund."
Politiken, søn, s. 2, lør, s. 12; Kristeligt Dagblad, lør, s. 8; Jyllands-Posten, lør, s. 16-17; Berlingske, søn, s. 20-21; Børsen, søn, s. 8-9 (19.06.2023)

Det digitale indre marked

Danmark klar med testfaciliteter til kunstig intelligens
Den 27. juni lanceres seks danske testfaciliteter for AI-opfindelser. Det skriver Børsen søndag, Lanceringen er en del af et stort EU-projekt. EU-Kommissionen har samlet afsat 1,65 milliarder kroner til projektet, hvis formål er at skabte test faciliteter til projekter hvor robotter og maskiner, som bruger kunstig intelligens (AI), kan afprøves og testes, inden de kommer ud i virkeligheden. Danmark har fået ansvaret for at styre den del af projektet, som behandler brugen af AI i byrum. Morten Kristiansen, fagleder hos Dansk Industri, som er med til at koordinere opbygningen af det danske program, tror, at både de tekniske og etiske testkrav, vil være med til at styre danske og europæiske tech-virksomheders konkurrenceevne. "Vi tror på, at den europæiske konkurrenceevne kommer med garantien for sikkerhed og troværdighed. Drømmen er, at “Made in EU”-stemplet bliver symbolet på, at AI-produkter virker, er blevet testet ordentligt og er etisk ansvarlige. Det er helt afgørende for, at danske og europæiske virksomheder kan konkurrere med de amerikanske og kinesiske," forklarer Morten Kristiansen.
Børsen, søndag, s. 12-13 (19.06.2023)

Finansielle anliggender

Renterne tog solidt ugeplus
Flere aviser beretter om fredagens nøgletal for eurozonen. De danske statsrenter steg fredag efter nyt renteløft fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken. Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation herhjemme steg med 1 basispoint til 2,79 pct. Set over hele ugen blev det til et løft på 10 basispoint fra 2,69 pct. Inflationstal fra eurozonen endte som ventet blandt økonomerne, og inflationsindikatoren endte på sit laveste siden 2021 og markant lavere end ventet blandt økonomerne. Den blev opgjort til 3,3 pct. mod 4,2 pct. måneden før.Aktiemarkedet endte positivt med en stigning over hele ugen på 1,0 pct. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten lørdag. "Nu er både inflationstal og rentemeldingerne overstået. Der er nogle store huse, der har været ude at tale positivt om aktierne efterfølgende, og det smitter positivt af," siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør hos Sydbank, til MarketWire. "Mange regner med, at den pause, vi fik fra Federal Reserve, også er et slutfløjt, selv om centralbanken selv indikerer, at der nok vil komme en renteforhøjelse mere," fortsætter han.

Den japanske yen endte fredag på det laveste niveau i 15 år over for euro. Det skyldes, at ECB løftede sin ledende rente, mens Bank of Japan fastholdt sin lempelige pengepolitik. Det skriver Børsen mandag.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af chefredaktør og politisk kommentator, Steen Rosenbak. Han skriver blandt andet: "Når inflationens masseødelæggelsesvåben er bekæmpet, venter nye udfordringer danske virksomheder i de kommende års tilpasning til den nye verdensorden. Nu kan vi ikke holde alle de forbehold og den pessimisme i live længere. Ret panderynkerne ud, hæv blikket, og tro et øjeblik på dette ene budskab: Krisen er forbi. [...] Vores dygtige økonomiske journalister har med rette påpeget, at det kan tage adskillige måneder, inden centralbankernes vigtigste anti-inflationsvåben - renterne - begynder at bevæge sig nedad eller blot standser opdriften. Der er nok en renteforhøjelse mere i både den amerikanske og europæiske centralbank i år. [...] Forvent også, at stigende aktivitet genskaber et ekstremt pres på arbejdsmarkedet, hvor automatisering og udbredelse af kunstig intelligens til stadig flere funktioner bliver det eneste reelle svar på den manglende arbejdskraft. Altså en ny teknologisk guldalder eller mere dramatisk: den femte industrielle revolution."
Jyllands-Posten, lørs. 2, 28, 28; Berlingske, lør, s. 18; Børsen, man, s. 19, 20, 22, lør, s. 2-3 (19.06.2023)

Institutionelle anliggender

Demokratisk lappeløsning
Information bringer lørdag en kommentar af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "EU's institutioner kæmper lige nu en indædt kamp om, hvem der skal udpege den næste formand for EU-Kommissionen. [...] Valget næste år bliver et skæbnevalg for spidskandidatsystemet. Det blev afprøvet første gang i 2014, hvor parlamentets kandidater kæmpede om de europæiske vælgeres gunst i en stort anlagt og tv-transmitteret valgkamp. [...] Ved europaparlamentsvalget i 2019 gentog grupperne øvelsen og stillede også denne gang med spidskandidater. Det blev igen den kristendemokratiske gruppe, der blev størst, og deres kandidat - tyske Manfred Weber - stod til at overtage posten som den næste kommissionsformand. Sådan gik det dog ikke. Weber havde ikke den nødvendige opbakning blandt EU's regeringsledere, som i stedet pegede på Ursula von der Leyen. Det var et nederlag for Weber, men også for selve proceduren, da udpegelsen af von der Leyen understregede, at det stadig og i sidste ende er regeringslederne, der beslutter, hvem der leder EU-Kommissionen. [...] Von der Leyen har som formand navigeret EU gennem pandemi og sikkerhedskrise og er samtidig kommet i mål med størstedelen af unionens store klimapakke. Ser man på resultatlisten, er hun ikke et dårligt bud på, hvem der bliver den næste kommissionsformand. Hun har dog ikke formelt indikeret, at hun går efter posten og er heller ikke opstillet som spidskandidat. [...] Von der Leyen-kommissionens succes udstiller et paradoks: I takt med at Kommissionen er blevet mere fremtrædende, er der en voksende forventning om, at der skal være transparens om udpegelsen af formanden - men samtidig er regeringsledernes villighed til at afgive magten til at udpege formanden blevet mindre. Selv om spidskandidatsystemet ikke er demokratisk perfekt, har det den fordel, at det skaber klarhed om processen og kræver, at den kommende formand har sagt, hvad hun gerne vil opnå, inden hun sætter sig i stolen. Det opnår man ikke, hvis formanden udpeges i en politisk studehandel mellem EU's regeringsledere. Manglerne til trods må det derfor være op til kritikerne af spidskandidatsystemet at skitsere et alternativ. Det har hverken Kommissionen eller regeringslederne indtil videre formået."
Information, lørdag, s. 20 (19.06.2023)

Gik du glip af Folkemødet? Her er, hvad Altinget oplevede
Altinget bringer lørdag et overblik over, hvad der hændte på dette års Folkemøde på Bornholm. Under en debat om den liberale verdensordens forfald vurderede Ulrik Vestergaard, OECD´s vicegeneralsekretær, at hverken Ukraine eller Rusland er i stand til at vinde krigen imellem de to lande. "Jeg håber, jeg tager fejl om, at Ukraine ikke kan vinde. Det bedste scenarie er, at Ukraine får Østukraine tilbage og bliver medlem af EU," sagde Ulrik Vestergaard, som også kaldte et ukrainsk NATO-medlemsskab for usandsynligt. Jeppe Kofoed (S), forhenværende udenrigsminister, mente dog, at et ukrainsk NATO-medlemsskab ligger lige til højrebenet. I en anden debat mente, Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, at der er grænser for, hvor idealistiske Danmark og EU bør være, hvad børns rettigheder angår. "Børnearbejde er en realitet over hele verden, men spørgsmålet er, om vi skal blande det ind i hver eneste handelsaftale," argumenterede Morten Løkkegaard, i forbindelse med en diskussion om en potentiel handelsaftale med Indien. Nikolaj Villumsen, (EL), medlem af Europa-Parlamentet, mente til gengæld, at Danmark og EU ikke må gå på kompromis med sine idealer, når der indgås internationale aftaler.
Altinget, lørdag (19.06.2023)

Thorning: Vi skulle have været mere åbne over for Tyrkiet som EU-medlem
Til årets folkemøde i Allinge drøftede tre forhenværende statsministre, Helle Thorning-Schmidt (S), Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), europæisk politik. Mødet var et kæmpe tilløbsstykke, skriver Altinget lørdag. Helle Thorning-Schmidt mener, at det var en fejl at holde tyrkerne på afstand af Europa, eftersom Erdogan har formået at rykke landet i en mere autokratisk retning. "Jeg tænker tit, måske kunne vi også have sikret lidt mere demokrati og menneskerettigheder og frihed i Tyrkiet," siger hun. Anders Fogh Rasmussen er uenig, og mener, at fejlen fra EU var at give Tyrkiet håb om at komme ind i EU. "Så jeg ville hellere, at man i '99 havde truffet den klogere beslutning at sige, at nu vil vi arbejde for et specielt partnerskab mellem EU og Tyrkiet, fordi så havde du aldrig haft de skuffede forventninger i Tyrkiet," siger Fogh og konstaterer: "Men som sagt, man var lidt blød i knæene på det tidspunkt."
Altinget, lørdag (19.06.2023)

Interne anliggender

Finland vil have færre kvoteflygtninge
Den nye koalitionsregering i Finland er blevet enige om at skære i antallet af kvoteflygtninge. Det skriver Berlingske lørdag. Regeringen vil til gengæld øge antallet af migranter, som søger mod Finland for at arbejde. Den finske regering vil også gøre det sværere at opnå finsk statsborgerskab. "I de senere år har Finland været det eneste nordiske land med en mere lempelig immigrationspolitik. Dette ændrer sig nu," udtalte lederen af Riikka Purra, leder af partiet De Sande Finner, under et pressemøde, hvor den nye regering blev præsenteret. Den nye regering vil også afvise yderligere fælles genopretningsplaner fra EU, som den, der blev indført under coronapandemien. I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver Claus Blok Thomsen, nordisk korrespondent, blandt andet: "Efter næsten syv ugers forhandlinger er Petteri Orpo, som er leder af det konservative parti Samlingspartiet, fredag parat til at præsentere en ny regering, der allerede ved sin begyndelse vil fremstå som kontroversiel i mange kredse. For ud over Petteri Orpos eget parti og de to mindre partier Svensk Folkeparti og Kristendemokraterne vil regeringen bestå af det stærkt indvandrer- og EU-kritiske parti De Sande Finner, der er i familie med den yderste højrefløj. [...] Det er dog ingen hemmelighed, at regeringsforhandlingerne har været særdeles vanskelige. [...] De Sande Finner ønsker en markant strammere udlændingepolitik, mens Svensk Folkeparti tværtimod ønsker at øge indvandringen for at skaffe flere hænder på det finske arbejdsmarked, der desperat mangler folk. Også på andre spørgsmål som klima og EU ligger De Sande Finner langt fra flere af de øvrige regeringspartier. Når det alligevel har været muligt at danne en ny regering, skyldes det, at Samlingspartiet og De Sande Finner ved valget i april blev større end Socialdemokratiet, hvis kun 37-årige leder og hidtidige statsminister, Sanna Marin, internationalt havde fået status som en politisk rockstjerne. [...] Men signalet fra et flertal af vælgerne var, at de var trætte af store ord og samtidig oplevede et Finland, hvor velfærdsstaten var ved at erodere og økonomien ved at køre af sporet."
Berlingske, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 16 (19.06.2023)

Italien gør boet op efter Berlusconi
I en analyse i Berlingske søndag, skriver Mads Frese, journalist på avisen, blandt andet: "Italiens regeringsleder, Giorgia Meloni, skal lave et kompliceret politisk svendestykke for at kunne overtage boet efter den netop afdøde politiske kæmpe Silvio Berlusconi. [...] Ifølge avisen La Republica blev Berlusconis politiske arvtager allerede udpeget ved parlamentsvalget i september 2022 og bekræftet foran kisten, da den afdødes førstefødte datter - den 56-årige Marina Berlusconi, bestyrelsesforkvinde i holdingselskabet bag familiens vidtforgrenede forretningsimperium, kyssede premierminister Meloni på kinden. [...] Kysset i kirken bliver således tolket som et symbol på, at premierministeren fra nu kan regne med at have familiens mediekoncern i ryggen og dermed en privilegeret adgang til de mindst politiserede italienere, som var Berlusconis kernevælgere. [...] Efter valget havde Berlusconi ellers flere gange kritiseret Giorgia Meloni for egenrådighed og navnlig udfordret regeringens uforbeholdne støtte til Ukraine i krigen mod Rusland. Men i parternes gensidige interesse er det nu glemt. Således kan Berlusconis død medføre, at Italiens Brødre bliver trukket fra den yderste højrefløj og ind mod midten. Men det bliver en svær politisk balancegang for premierminister Meloni, der kom til magten på sin gennemslagskraft i forhold til den ikke ubetydelige vælgergruppe, der ser med milde eller nostalgiske øjne på Italiens fascistiske fortid. Hvis Meloni tilnærmer sig den moderat konservative hovedstrøm i europæisk politik for hurtigt, risikerer hun, at andre partier yderst til højre gør indhug i hendes vælgerbase. [...] Hvis regeringens konflikt med EU-Kommissionen om implementeringen af det store genopretningsprogram efter covid-epidemien fører til, at Italien går glip af milliardudbetalinger, kan forsøget på at lade Italiens Brødre opsluge Forza Italia blive spoleret. Det kan åbne mulighed for nyvalg eller den tredje teknokratregering i Italien, siden Berlusconi i 2011 blev væltet som premierminister. I stedet for forvandlingen af Italiens Brødre til et bredt accepteret nationalkonservativt parti i EU, må Meloni så satse på at skærpe sin profil som den yderste højrefløjs frontfigur i italiensk og europæisk politik."
Berlingske, søndag, s. 4 (19.06.2023)

Mellem Putin og Berlin leder Europas nye stormagt efter et ståsted
En ny lov i Polen, vedtaget i sidste måned, åbner op for, at politikere, som af en kommission vurderes til at have gået Ruslands ærinde, kan blive nægtet adgang til at beklæde et offentligt embede. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Både EU og USA har kritiseret loven. "Den nye lov er et redskab til politisk intimidering og forfølgelse for at forhindre forandring ved de kommende valg i Polen," siger Manfred Weber, leder af Det Europæiske Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet. Artiklen skriver videre, at det nuværende regeringsparti i Polen ønsker at fastholde landet i EU, men at man samtidig er mistroiske overfor Tyskland. "Sådan ser de på det grundet Tysklands dominans i EU og mistanken om, at Tyskland og Rusland altid vil indgå aftaler hen over hovedet på Polen," siger en polsk ekspert i forsvars- og sikkerhedspolitik. Polen er en voksende økonomisk magt med et BNP, som er næsten firedoblet siden 1999.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9 (19.06.2023)

Partiet har fået nok af den evige rebel, men Tysklands ukronede dronning har udsigt til en lys fremtid
Tysklands ubetinget mest populære venstrefløjspolitiker, Sahra Wagenknecht er erklæret uønsket i det parti, hun dog stadig repræsenter. Men Sahra Wagenknecht udelukker ikke at ville starte sit eget parti, hvilket givetvis vil blive et af Tysklands største partier. En ny meningsmåling viser, at næsten hver fjerde tyske vælger godt kunne forestille sig at stemme på Wagenknechts parti, hvis hun stifter et. Sahra Wagenknect går mod mange af sit nuværende partis, Die Linkes, standpunkter, Blandt andet mener hun, modsat Die Linkes, som kalder EU-landenes nyligt indgåede asylaftale for "et skridt mod højre," at man bør give aftalen en chance, da der er behov for at bremse migrantadgangen til Europa. Sahra Wagenknecht indtager også det kontroversielle standpunkt, at man i Vesten alt for ensidigt placerer skylden for krigen i Ukraine på Ruslands skuldre. Etablerer Sahra Wagenknecht sit eget parti inden årets udløb, vil partiet nå at kunne blive klar til europaparlamentsvalget i 2024.
Politiken, søndag, s. 8 (19.06.2023)

Klima

EL i EU: Det skal være forureneren der betaler. Også når det gælder vores spildevand
I et debatindlæg på Altinget skriver Nikolaj Villumsen og Frederikke Hellemann, hhv. medlem af EU-Parlamentet og kandidat til EU-Parlamentet (EL), blandt andet: "EU forhandler i øjeblikket indførelsen af et nyt rensetrin i spildevansbehandlingen, og det bliver i sagens natur ikke billigt. [...] "Forureneren betaler" er et hæderkronet princip i EU. Der burde derfor ikke være tvivl om, hvor vi skal sende regningen hen. [...] Langt fra verdens mest mundrette eller sexede navn, men det gør det ikke mindre relevant. Sagen er nemlig blandt andet den, at vi, ikke mindst for at beskytte vores miljø og vandressourcer, står for at skulle indføre et nyt trin i spildevandsbehandlingen i EU, også kendt som det fjerde rensetrin. Det er med dette trin, at det for alvor bliver muligt at rense for nogle af alle de mikro-affaldsstoffer, der ellers vil fortsætte med at ende i naturen. Fjernes de ikke fra spildevandet, ledes de ud i vandløb, og langsomt men sikkert trænger de ind i endnu flere grundvandsboringer og bliver indtaget af endnu flere dyr. [...] Betaler forureneren? Det er et spørgsmål, der burde være relativt let at svare på, for op mod 95 % af den forurening, der er tale om, stammer fra blot to sektorer: lægemiddelindustrien og kosmetikbranchen. [...] Alligevel oplever vi, at deres lobbyister, med god hjælp fra højrefløjen, igen og igen sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også skal være sådan, at de industrier, der er direkte ansvarlige for så stor en del af problemer, også skal være med til at afhjælpe det. Eller for at sige det på en anden måde, de synes at det er alle os andre der skal betale for deres forurening. [...] Vi kan ikke lade være med at spørge højrefløjen, der vakler på et ellers logisk emne: Hvorfor skal det ikke være forureneren der betaler, når det gælder byspildevand?"
Altinget, søndag (19.06.2023)

Klimakampen vender: Flere protesterer mod indgreb
Klimapolitikken i Europa møder stigende modstand blandt europæiske borgere, der føler de økonomiske konsekvenser af klimatiltagene. Selvom et flertal af europæerne er bekymrede over klimaforandringerne, vokser modstanden mod nogle af de konkrete klimatiltag, som tvinger borgerne til at ændre livsstil. Dette skaber en udfordring i den grønne omstilling, hvor nogle grupper fremstår som vindere, mens andre bliver tabere, mener eksperter. Selvom et flertal af europæerne er bekymrede over klimaforandringerne, vokser modstanden mod nogle af de konkrete klimatiltag, som tvinger borgerne til at ændre livsstil. Eksempler på dette inkluderer krav om at udskifte forbrændingsmotorer og investere i isolering eller elektriske varmepumper. Disse krav har blandt andet ført til vrede i Tyskland, hvor alle husejere skal skifte gamle gasvarmere ud med nye elektriske varmepumper. Modstand mod disse tiltag spredes også til andre lande. I Italien er der bekymring om EU-kravene om omfattende energirenovering af gamle boliger, som frygtes at ramme husejere økonomisk. I Frankrig er der modstand mod vindmølleparker, som beskyldes for at ødelægge naturen. I Danmark har vognmænd protesteret mod den nye CO2-differentierede vejafgift. "De fleste mennesker er enige i klimamålene om at begrænse den globale opvarmning. Men når disse mål bliver omsat i konkrete tiltag og rammer folks hverdag, kan det gøre ondt," siger Veit Bürger, klimaøkonom ved det tyske Öko-Institut for anvendt økologi. Dette skaber en udfordring i den grønne omstilling, da tiltagene ikke rammer alle lige hårdt. ”Nogle grupper rammes hårdere end andre. Der er vindere og tabere, og det er det, den politiske kamp handler om," udtaler Lars Tønder, professor ved Københavns Universitet. Midterpartierne i Europa udtrykker bekymring, med både den franske præsident, Emmanuel Macron, og den belgiske regeringsleder, Alexander De Croo, der har foreslået en pause i indførelsen af nye klimaregler.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 7 (19.06.2023)

Lad os sætte kroner og øre på naturen
I et debatindlæg i Berlingske skriver Mette Dalsgaard, økonom og markedsdirektør i COWI, og Torben Ebbensgaard, biolog og fag- og markedschef i COWI, blandt andet: "Efter et par intense uger i Montreal i Canada nåede 196 lande til enighed om 23 globale mål, blandt andet 30 procent beskyttelse af hav og land inden 2030. Samtidig beskriver EU´s forslag til lov om naturgenopretning, at mindst 20 procent af EU’s land- og havareal skal være omfattet af bindende genopretningsmål inden 2030. [...] Lige nu kæmper især landbrug og investorer i grøn energi og byudvikling om fremtidens arealer. Den grønne omstilling hamrer på døren i kampen om at opsætte solceller, vindmøller, udbygge anlæg til Power-to-X produktion, men også for at bygge og skabe plads til den stigende vækst i befolkningen og erhvervslivet. Så her mangler der ofte forståelse for, at der også skal bevares og afsættes plads til truede og beskyttede arter som den grønbrogede tudse, bakkegøgelilje og vårkobjælde. På den baggrund opfordrer vi til at tage ved lære af klimapolitikken. Her er udledning af CO2 i en årrække blevet værdisat, og økonomien er indregnet i politiske forslag. Ved at anvende værdisætning er der kommet en bedre balance mellem hensyn til økonomi og klima. Det har gjort det nemmere for beslutningstagerne at handle og skubbe processen i den grønne retning. EU’s kvotepriser har ligeledes været med til at sætte gang i debatten, begrænse udledningen af CO2 og ikke mindst betragte CO2 som en reel handelsvare. [...] Når det gælder beskyttelse af biodiversiteten, er der endnu ikke et “marked”, hvor biodiversiteten tæller som en positiv værdi. Der er heller ikke gjort meget for at få udviklet og afstemt en ensartet måde for, hvordan vi sætter kroner og øre på naturen, på en løvfrø, en odder eller et kalkoverdrev. En ny opgørelse fra de danske økonomer kom imidlertid med et gennembrud i starten af januar. Her viser beregninger, at vores aktiviteter skader og forurener den danske natur for cirka 250 milliarder kroner årligt. Heraf estimeres truslen mod biodiversiteten, tabet af plante- og dyrearter, at være den primære, da den vil koste samfundet cirka 107 milliarder årligt. [...] Derfor opfordrer vi til, at værdien af biodiversitet indregnes som standard i de politiske beslutningsgrundlag og i virksomhedernes business-cases. Herved kan vi sikre, at også gevinster ved beskyttelse af natur og biodiversitet inddrages, når det skal besluttes, hvordan vi bedst bruger vores fælles arealer til naturbeskyttelse, fødevare og energiproduktion."

Politiken skriver lørdag i en leder blandt andet: Det er håbløst, at regeringen ikke gør mere ved de alt for mange næringsstoffer, som landbruget udleder. Omlægning af EU's landbrugsstøtte i 2008 til hektarstøtte, som gjorde det attraktivt at dyrke og gøde dårlig jord, og en landbrugspakke fra 2016, der tillod at gøde mere og nedlægge randzoner, har øget udledningerne. Det er især dyrkning af dårlig jord, der øger udledninger og medfører, at det rige liv i have og søer dør. Al hjælp til havet er klathjælp, hvis landbrugets udledninger ikke markant nedsættes. Regeringen må i EU arbejde for ændring af hektarstøtten og indtænke nye tiltags effekt på vandmiljøet i f.eks. en tørkepakke."
Berlingske, søndag, s. 32-33; Politiken, s. 1 (19.06.2023)

Naturgasprisen fortsætter sin himmelflugt
Lavt udbud og stigende efterspørgsel har været med til at øge prisen på naturgas de sidste par uger. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Udviklingen får chefanalytiker hos Global Risk Management Arne Lohmann Rasmussen til at vurdere, at "det er alt for tidligt at aflyse gaskrisen i Europa. "Årsagen til prisstigningen er, ifølge Arne Lohmann Rasmussen, blandt andet, at Holland har meldt ud, at man vil lukke det omdiskuterede Groningen-gasfelt allerede i oktober i år. Det har overrasket og sparket prisen på de toneangivende hollandske gasfutures i vejret. EU’s gaslagre er lige nu 72 procent fyldte, hvilket er 20 procent mere end på samme tid sidste år, og det kan være med til at afhjælpe problemet, mener Arne Lohmann Rasmussen: "Men prisstigningerne de seneste 14 dage viser, at selv hvis vi træder ind i vinteren med fyldte lagre, er markedet særdeles følsomt over for overraskelser i efterspørgslen eller udbuddet. " Arne Lohmann Rasmussen mener, at det sidste Europa har behov for, i en tid med høj inflation og svag vækst, er stigende gas- og elpriser.
Jyllands-Posten, søndag, s. 25 (19.06.2023)

Novo Nordisk Fonden & Novo Holdings: Utidssvarende regulering standser bæredygtige bioløsninger i Europa
I et debatindlæg på Altinget skriver Claus Felby og Anders Bendsen Spohr, hhv. vicedirektør, Novo Nordisk Fonden og seniorpartner, Novo Holdings, blandt andet: "Kort sagt kan biosolutions producere mange af de samme grundlæggende produkter og ydelser, som vi kender i dag, men forbruget af ressourcer er langt mindre, miljøaftrykket er lavere, og der er i princippet intet affald. [...] Det lidt overraskende er imidlertid, at vejen fra en lovende opdagelse af en biosolution - der som regel er lavet i et forskningslaboratorium frem for ved køkkenbordet - til et produkt eller en løsning, der kan komme mennesker og samfund til gavn, er unødvendig lang og udfordrende. Den nødvendige infrastruktur til at producere biosolutions i tilstrækkeligt stor skala mangler. Her kunne staten træde til som risikovillig investor i skaleringsplatforme, som f.eks. startups kunne få adgang til for at afprøve skalering af deres biosolutions. Processerne for godkendelse er så lange og ressourcekrævende, at de er meget svære for mindre virksomheder at gennemskue og finansiere. [...] Grundlæggende har vi en regulering, som ikke er fulgt med tiden. Det har den konsekvens, at vi bliver fastholdt i godkendelsesprocesser, der er tilrettelagt efter kemiske produkter fra forrige årtusind. Det er en skam, for hvor det tager to til tre år at få et nyt biologisk plantebeskyttelsesmiddel på markedet i USA, så bruger vi et sted mellem syv og otte år i EU. [...] Processerne for godkendelse er så lange og ressourcekrævende, at de er meget svære for mindre virksomheder at gennemskue og finansiere. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, for ellers misser Europa både de store miljø- og klimamæssige fordele og de mange nye arbejdspladser, som biosolutionssektoren kan skabe."
Altinget, søndag (19.06.2023)

Vand, landbrug eller russiske lejesoldater - hvad kan bedst løse Afrikas problemer?
Flere lande på det afrikanske kontinent har indført militærdiktatur og allieret sig med Rusland. Niger har udbredt mangel på adgang til vand, sundhed og uddannelse, men i en flygtningelejr fårudefrakommende migranter både vand og lægehjælp. Det skriver Politiken lørdag. Økonomien er presset, og indbyggerne har ikke mange indtægtskilder. "Økonomien var tidligere baseret på transport af migranter. Så lovgivningen har medført spændinger og frustration blandt de lokale indbyggere. Arbejdsløsheden er meget høj, og kriminaliteten er stigende, især i de seneste måneder", siger Oscar Safari, souschef i FN's organisation for migration, IOM, Niger. Nabolandene er ligeledes økonomisk pressede, og det mærker Niger. "Der er en tæt forbindelse mellem klimaændringer, migration og endda manglende sikkerhed. For når mulighederne for at dyrke jorden forringes, er der intet at gøre for de unge i landsbyen - bortset fra at forlade landet eller træde ind i en af væbnede grupper. Det er en af hovedårsagerne til usikkerheden i Niger", siger Nigers miljøminister, Garama Saratou Rabiou Inoussa. Derfor forsøger Nigers regering at afhjælpe uroen i regionen ved at rejse skov og skaffe vand. Hvis landet lykkes med strategien, håber miljøministeren, at det vil smitte af på deres nabolande. Udviklingsminister Dan Jørgensen (S) har netop underskrevet et nyt partnerskabsprogram med Niger, som over de næste fem år får næsten en milliard kroner i støtte, omkring halvdelen til klimatilpasning. "Selv i et land med så store konflikter og sikkerhedsmæssige udfordringer står klimatilpasning allerhøjest på dagsordenen i Niger", siger Dan Jørgensen.
Politiken, lørdag, s. 12 (19.06.2023)

Konkurrence

Amerikansk kapitalfond kæmper med EU-jura, mens staten strammer krav til SAS-investorer
Den amerikanske kapitalfond Apollo, som står til at blive ny majoritetsaktionær i SAS er stødt ind i EU-juridiske udfordringer. Det skriver Berlingske søndag. Planerne om, at Apollo og den danske stat sammen skulle blive eneejere af SAS kan bremses af EU-regler, som dikterer, at selskaber uden for EU ikke må eje over 50 procent af et europæisk luftfartsselskab. Apollo har søgt at leve op til denne regel, ved at påvise, at en stor del af kapitalfondens kapital er hentet hos europæiske investorer. Fra Apollos perspektiv er del af deres ejere derfor europæiske, og Apollo bør ifølge Apollo ikke anskues som værende en ren amerikansk ejet fond. Men nu frygter Apollos advokater, at EU ikke vil godkende dette argument. I stedet vil kapitalfonden nu forsøge at opdele sin investering i SAS i to dele. 49,9 procent skal af Apollo i USA, mens en aktiepost på 20 procent skal placeres i en fond, Apollo har i Europa. Der hersker dog også voksende bekymring for, at EU også vil vise denne løsning. Derfor har SAS meldt ud, at man forlænger jagten på ny kapital og nye ejere med "omkring fire uger", på grund af drøftelser med potentielle finansielle og strategiske investorer.
Berlingske, søndag, s. 4-5 (19.06.2023)

Kultur

Sognepræst: Når krigstrommerne lyder, rykker de europæiske kirker sammen
Altinget fredag bringer en kronik af Anders Gadegaard, sognepræst og hovedbestyrelsesmedlem, Konferencen for Europæiske Kirker (KEK). Han skriver blandt andet: "Det kirkelige samarbejde på tværs af lande, kulturer, sprog og konfessioner er født ud af krigs- og krisetider. Der er derfor ingen tvivl om, at krigen i Ukraine vil fylde meget på det internationale kirkelige topmøde i Tallinn. [...] Da kirkeminister Louise Schack Elholm besøgte Det Mellemkirkelige Råd (populært kaldet Folkekirkens Udenrigstjeneste) for knap to måneder siden, blev hun spurgt, om hun vil med på et europæisk eventyr. [...] Som der står i artikel 17 i EU-traktaten, skal der i EU være en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med trossamfund, og KEK har mange møder med EU-ledelsen og parlamentsmedlemmerne om blandt andet religionsfrihed, menneskerettigheder og kirkers bidrag til fred og forsoning i Europa. [...] Om end mødet ikke finder sted på et skib, er topmødet i Tallinn et tilstrækkelig neutralt sted til, at den belarusiske oppositionspolitiker Sviatlana Tsikhanouskaya kan optræde. Hun vil levere en af hovedtalerne på topmødet. Der vil blive spidset ører i forsamlingen, når hun vil tale om, hvordan kirker kan bidrage til fred og frihed i Europa."
Altinget, fredag (19.06.2023)

Sikkerhedspolitik

EU vil forbyde Huawei-udstyr og lukker for pengekassen
Torsdag fremlagde EU-Kommissionen en gennemgang af de sikkerhedsforanstaltninger, som blev indført i 2020 for at mindske afhængigheden af kinesisk teleudstyr i centrale kommunikationsveje, ogifølge EU-Kommissionen udgør Huawei og ZTE "betydeligt højere risici end andre 5G-leverandører" som svenske Ericsson og finske Nokia, skriver Information lørdag. Det er første gang, at Kommissionen nævner de to kinesiske selskaber ved navn og nu vil EU stramme grebet om de kinesiske telegiganter. "Vi har brug for yderligere, hastig handling under EU-værktøjskassen. I særdeleshed med at indføre de nødvendige begrænsninger for højrisikoleverandører for at sikre sikkerheden i unionens kritiske infrastruktur," siger Margrethe Vestager, første næstformand for EU-Kommissionen og ansvarlig for digitaliseringen af Europa foruden at være konkurrencekommissær. Hun slår samtidig fast, at "mens nogle medlemsstater har gjort fremskridt, viser dagens rapport, at vi endnu ikke er, hvor vi bør være" og derfor gør EU sig nu klar til et egentligt forbud mod at bruge teleudstyr fra den kinesiske mobilgigant Huawei og dennes konkurrent ZTE. Huawei nægter at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed og har lagt sag an mod de svenske telemyndigheder, fordi Sverige har forbudt brugen af Huawei-udstyr i landets 5G-mobilnet. En helt utrolig sag om mulig industrispionage er nu eksploderet i ansigtet på den danske telegigant TDC, som omhandler informationskrig mellem Kina og Vesten på dansk jord. Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg, har fulgt kontroverserne om det kinesiske styre og Huawei tæt, og han kalder sagen for "en bombe". "EU har netop foreslået, at man skal forbyde de kinesiske teleselskaber Huawei og ZTE. Samtidig kommer denne historie, der viser, hvilke metoder Huawei lader til at have benyttet sig af - og det endda i et europæisk land. Det ser skidt ud. Rigtigt skidt," siger Alexander Sjöberg.

Politiken bringer mandag en analyse af Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, som blandt andet skriver: "Det føles som en menneskealder siden. Men der var engang, før corona, FE-skandale og krig med Rusland, hvor Danmarks akutte sikkerhedstrussel var mobilnetværket. Det var i 2019, da TDC skulle vælge udbyderen af 5G-netværket. Valget stod mellem kinesiske Huawei og svenske Ericsson. På sidelinjen stod Kinas diplomater og USA's daværende præsident, Donald Trump, og både råbte, truede og advarede. [...] Fredag fremlagde Bloomberg voldsomme anklager mod Huawei og en navngiven TDC-ansat, som i 2019 angiveligt lækkede Ericssons fortrolige bud til det kinesiske selskab. Huawei afviser anklagerne, mens TDC til dels bekræfter oplysningerne i en mail, Politiken også har fået tilsendt. Den tidligere ansatte har ikke svaret på Politikens henvendelse, og det er uklart, om vedkommende overhovedet blev politianmeldt. Sagen indeholder både droner og mystiske mikrofoner. Den udkommer, dagen efter EU-Kommissionen for første gang advarer om, at Kinas telegiganter Huawei og ZTE udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko. Kommissionen vil derfor ikke længere bruge de to 5G-leverandører. Alle medlemslande opfordres til at smide det kinesiske udstyr direkte på lossepladsen. [...] Kina og Huawei benægter alt. Ifølge Beijing har kampen mod Huawei altid handlet om, at USA frygter at tabe teknologikampen i det 21. århundrede til Kina. Det er en reel bekymring i Vesten. USA har derfor også indført flere eksportforbud, herunder af de allermest avancerede mikrochips, til Kina. De er indmaden i al elektronik, såsom avancerede våbensystemer."
Berlingske, lørdag, s. 8, 9; Politiken, mandag, s. 4 (19.06.2023)

Islamistiske grupper har skruet ned for terrorangreb i Europa
Selvom antallet af islamistiske terrorangreb er faldende, fortsætter EU-landene med at se militante islamister som en betydelig trussel. I 2022 blev der gennemført 16 terrorangreb i EU, hvoraf to var udført af militante islamister. Ifølge en rapport fra Europol, er dette et fald i forhold til tidligere år, men blandt de 380 personer, der blev anholdt i EU for terrorrelaterede lovovertrædelser i 2022, var 266 mistænkt for forbindelse til islamistisk terrorisme. "Medlemsstaterne betragter fortsat islamistisk terrorisme som den mest fremtrædende terrortrussel mod EU på trods af, at antallet af jihadistiske angreb er faldet i forhold til 2021 og 2020," siger Catherine De Bolle, direktør for Europol. Udover islamistisk terrorisme er der også en voksende bekymring for højreekstremistiske trusler, der primært involverer had mod muslimer, jøder eller staten. Fire mennesker mistede livet under terrorangrebene i 2022, og bag de fleste angreb var enlige aktører. Der er også bekymring for, at Ruslands invasion af Ukraine kan øge terrortruslen i EU. Online propaganda, konspirationsteorier og misinformation har spredt sig i kølvandet på konflikten, hvilket kan motivere grupper eller enkeltpersoner til at udføre terrorangreb. "Vi skal være meget opmærksomme på grupper eller personer, som bruger krigen til at orkestrere terrorangreb i EU," siger Catherine De Bolle.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 13 (19.06.2023)

Sundhed

Stort boom i EU-landes hashbytte
Ifølge en rapport fra EU's narkotikaagentur, blev der i 2021 beslaglagt den hidtil største mængde cannabis, skriver Berlingske lørdag. Rapporten antager, at omkring otte procent af den voksne europæiske befolkning har benyttet cannabis inden for det seneste år. Mængden af beslaglagt kokain nåede også en ny rekord i 2021, og næsten en tredjedel af mængden blev beslaglagt i Antwerpen, der er EU's næststørste havn.
Berlingske, lørdag, s. 13 (19.06.2023)

Udenrigspolitik

Løkke: “Vi er nødt til at stramme ballerne i Europa”
I en debat på Folkemødet på Bornholm, sagde Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister, at Europa er "nødt til at stramme ballerne.” "Det handler om at kigge på den virkelighed, vi befinder os i. Ja, der er krig i Europa, men det er bare én dimension. Vi har Kina, vi har covid-19-krisen, som viste, hvor afhængige vi har gjort os af nogle ganske bestemte værdikæder, og så har vi USA's Inflation Reduction Act og spørgsmålet om europæisk konkurrenceevne på sigt," uddybede Lars Løkke Rasmussen, som dog pointerede, at man stadig skal lægge kræfter i det det transatlantiske samarbejde. "Når jeg siger, at Europa skal gøre noget mere og tage et større ansvar, så er det jo ikke for at vende ryggen til det transatlantiske. Det er også for at vise, at vi kan løfte nogle opgaver selv," argumenterede Lars Løkke Rasmussen. Under debatten ytrede en af de andre debattører, forhenværende statsminister for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, bekymring for, at Europa ender som mægler i et magtpolitisk spil mellem USA og Kina. Anders Fogh Rasmussen sagde desuden, at han altid opfordrede virksomheder, han nu til dags er konsulent for, til at være påpasselige med at handle højteknologisk udstyr hos Kina.
Børsen, søndag, s. 14-15 (19.06.2023)